Erhvervskultur er et samfundsvidenskabeligt begreb, der anvendes ved ordning af kulturer efter den fremtrædende erhvervsform; en inddeling, der var meget anvendt i tidligere kulturhistorisk antropologi. I Danmark fik et system, udarbejdet af kulturgeografen Gudmund Hatt i 1920'erne, stor indflydelse. Det bygger på den opfattelse, at erhvervsformen afgørende præger det øvrige kulturliv, at erhvervskulturerne kan ordnes i en udviklingsrække fra ældre til yngre, og at de således betegner en udviklingsstige fra lavere til højere kulturtrin. Forskellige kulturformer i nutiden kunne således ses som overlevende udgaver af tidligere stadier i udviklingen. I Hatts udviklingsskema er hovedformerne de følgende:

Samlere og lavere jægere

Samlere og lavere jægere opfattes som den ældste erhvervsform. Arbejdsdelingen er enkel; kvindernes indsamling af planteføde udgør hovedparten af ernæringen, suppleret med mændenes jagtbytte. Samlere og lavere jægere er ikke bofaste, og deres teknologi er simpel. Den omfatter kvindernes gravestokke og beholdere til at bære føden i samt mændenes spyd, kastekøller, buer og pile m.m. Visse australske aboriginere og san-folket i Sydafrika lever endnu delvis som samlere og jægere.

Højere jægere

I nogle områder, hvor naturforholdene giver ringe grundlag for indsamling, bygger erhvervsformen på mændenes fangst af større dyr eller fisk. Redskaber og fangstmetoder er mere specialiserede, og kvindernes fremstilling af skinddragter og andre produkter fra jagten spiller en vigtig rolle. Blandt højere jægere regnes inuitterne og andre arktiske fangerfolk samt prærieindianerne og patagonierne i Argentina.

Halvagerbrugere

Det første agerbrug anses for at være en videreudvikling af kvindernes indsamling. Halvagerbrug er baseret på kvindernes agerbrug med gravestok eller hakke og mændenes jagt og fiskeri. Da jorden ikke gødes, er der tale om et flytteagerbrug. Halvagerbrug findes i Amazonområdet og dele af tropisk Afrika, indtil op i 1800-tallet også blandt indianerne i det østlige USA.

Helagerbrugere

I denne erhvervsform er dyrkningen så omfattende, at den udgør begge køns hovedbeskæftigelse. Jagt og fiskeri spiller en mindre rolle. Helagerbrug uden plov kan være et teknisk enkelt flytteagerbrug som hakkebruget, der findes i store dele af Afrika, men der kan også være tale om en permanent dyrkning baseret på kunstvanding og anlæg af terrasser som fx blandt indianerne i Andesområdet og Mexico. Helagerbrug med plov findes i store dele af Europa, Asien og Nordafrika og har med kolonialismen bredt sig til andre verdensdele.

Nomader

Blandt kulturhistorikerne herskede uenighed om kvægavlens og den dertil knyttede nomadismes oprindelse. Nogle så den som udviklet af jægerkulturen med tæmning af jagtdyr som fx renen i det nordlige Eurasien. Andre mente, at kvægavlen opstod i forbindelse med agerbruget, og at nomadernes omvandrende livsform med dyrene var en særlig tilpasning til tørre områder. Man skelner mellem hel- og halvnomader, hvor de sidste en del af året er bofaste og agerbrugende. Mange nomader spiller en vigtig rolle i transporthandel. Nomadisme indgår således i samspil med fastboende landbrugs- og håndværkersamfund. Erhvervsformens hovedudbredelse er i det tørre bælte i Nordafrika, Vest- og Centralasien.

Industrikultur

Her lægger Hatt vægt på udviklingen af handel og samfærdsel. Industrikulturer karakteriseres i øvrigt ved import af råstoffer og eksport af industrivarer.

Hele tænkningen om erhvervsformer og kulturtrin byggede på idéen om kulturelt fremskridt (evolution) som en stadig større beherskelse af naturen. Det var et kulturelt perspektiv set fra den dominerende europæiske industrikultur, der så sig selv som det højeste trin på stigen. I Hatts skema var det også tidstypisk, at de erhvervsformer, hvor mændene spillede en dominerende rolle, ansås for højere end dem, hvor det var kvinderne.

Nyere evolutionsteori fra 1960'erne har i stedet for erhvervskulturen lagt vægt på samfundsorganisationen i udviklingen fra lavere til højere trin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig