Højkultur, ældre kulturhistorisk betegnelse for civilisation. Højkultur er især blevet anvendt om de oldtidskulturer, der var præget af arbejds- og standsdeling og centraliseret ledelse som fx Babylonien og Induskulturen. Begrebet blev ofte brugt i forbindelse med samfund, der havde udviklet kunstvandingssystemer, og hvor et organiseret præsteskab spillede en væsentlig rolle.