Transportdyrene var oftest den en- eller topuklede kamel, men også muldyr og hest, særlig i bjergegne, sine steder yakokse, mens æsler (og okser) især anvendtes i lokaltransport. Karavaner varierede i størrelse fra få strenge af 5-6 sammenbundne kameler til 10.000 som i salttrafikken gennem Sahara. Rejseteknikken var nomadernes.
Karavaneveje skabte sammenhænge og formidlede kulturpåvirkninger over store afstande og var internationale og multietniske. Med Kinas ekspansion mod vest 200 f.v.t. under Handynastiet etableredes en karavanehandelsrute, Silkevejen, fra Kina gennem Centralasien til Middelhavets østkyst med kostbarheder. Andre ruter fra Indien til Middelhavsområdet havde i middelalderen stor betydning for Europas forsyning med krydderier. Efter opdagelsen af søvejen til Indien ca. 1500 fik disse karavaneruter konkurrence fra skibsfarten, og navnlig oprettelsen af ostindiske handelskompagnier i Holland og England efter 1600 medførte, at størstedelen af Europas import af asiatiske varer overgik fra karavanehandel til kompagnihandel.
Fra ca. 1000 e.v.t. blev der i den islamiske verden opført karavanseraier til vejfarende og deres dyr, og så sent som 1900 byggede den afghanske emir dem langs alle hovedveje for at sikre vejfreden og konsolidere sit greb om landet.
Karavaneruter er følsomme over for politiske forhold, og ufred og overdreven told kan medføre hurtige omlægninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.