Kaste er i det indiske kulturområde et fællesskab, hvori individer indgår fra fødslen, og inden for hvilket ægteskab oftest indgås. Det almindeligste indiske ord for kaste er jati 'fødsel, liv, slægt'. Rangordnede kaster danner et kastevæsen, som i princippet afspejler den enkelte kastes rituelle renhed. Antallet af kaster i Indien er opgjort til ca. 3000. Kastevæsenet er vigtigt i Indien og Nepal, mens det spiller en mindre central rolle i Sri Lanka, Bangladesh og Pakistan. Uden for det indiske kulturområde anvendes kastebegrebet om eksklusive statusgrupper som fx Boston-braminer i USA. Udstødte grupper i en række samfund sammenlignes med de indiske "kasteløse". Aldous Huxleys science fiction-roman Fagre, nye Verden (1932) skildrer et kastesamfund baseret på kloning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kaste kommer af portugisisk og spansk casta 'slægt, herkomst', formentlig af latin castus 'ren, kysk'.

Generaliseringer om det hinduistiske kastesystem er vanskelige, fordi institutionen har ændret sig gennem historien, og fordi kastevæsenet har præget ikke alene hinduer, men også stammefolk, muslimer, kristne og buddhister i det indiske kulturområde.

Hindukaster placeres ifølge klassiske tekster i fire kategorier (varna): bramaner (præster), kshatriyaer (krigere), vaishyaer (agerbrugere, handlende og håndværkere) og shudraer (slaver og tjenestefolk). I den enkelte landsby svinger antallet af kaster fra én til ca. 25. Mellem disse kaster består på den ene side en nøje fastlagt arbejdsdeling, men det er på den anden side sjældent, at alle medlemmer af en kaste følger et og samme erhverv. Kasterne kan indplaceres i en mere eller mindre accepteret rangordning med de "rene" kaster, specielt bramanerne, i toppen. Disse kaster er hyppigt vegetarer. I mellemkategorierne findes kaster overvejende beskæftiget i landbruget og som håndværkere. Sådanne kaster dominerer ofte landsbyer talmæssigt og økonomisk. Nederst i kastevæsenet findes de "kasteløse" (dalits). Nogle af disse udfører rituelt besmittende arbejde med fx døde dyr; de har i reglen været nægtet retten til at besidde jord; ca. halvdelen arbejder på andres jorder.

Historisk har kastevæsenet, hinduismen og kongemagten været snævert forbundet. Konger og lokale stormænd har været omdrejningspunkter i ritualiserede udvekslinger mellem guder og mennesker og dermed fungeret som garanter for den universelle orden eller lov (se dharma). Muslimernes og briternes overhøjhed satte spørgsmålstegn ved denne orden, men de afstod ofte fra at gribe ind i indernes sociale og religiøse forhold. Fra midten af 1800-t. kan man ligefrem tale om, at briterne konsoliderede kastevæsenet. De britiske domstole tog hensyn til sædvaneret, og helt frem til uafhængigheden var kastetilhørsforhold et fast element i folketællinger.

Efter uafhængigheden i 1947 har skiftende indiske regeringer med henvisning til grundloven iværksat en række sociale reformer og økonomiske processer, der langsomt har opblødt kastevæsenet. Fokus har været på de "kasteløse", som Mahatma Gandhi kaldte harijans 'Guds børn'; selv kalder de sig nu ofte dalits 'de undertrykte'; den officielle betegnelse er Scheduled Castes. Ca. 15% af Indiens befolkning tilhører disse kaster, og diskrimination over for dem på basis af urørlighed er forbudt; fx er hindutempler nu åbnet for alle hinduer. The Scheduled Castes and Scheduled Tribes (Prevention of Atrocities) Act fra 1989 skærpede strafferammen for en række af de ærekrænkende og morderiske overgreb, som de "kasteløse" og stammefolk bliver udsat for. Et antal valgkredse svarende til deres andel af befolkningen er forbeholdt kandidater fra disse kaster. Kombineret med, at disse kaster har en jobkvote i den store statslige sektor, betyder det, at der findes en voksende middelklasse og elite blandt dem.

Den sociale udjævning og demokratiseringen af det indiske samfund har åbnet muligheder for at stille kasterelaterede politiske krav. Således har den store og diffuse kategori af mellem- og lavkaster, officielt benævnt Other Backward Classes, opnået væsentlige jobkvoter i den offentlige sektor. Dette førte i 1990 til omfattende reaktioner fra de højeste kaster, som så deres karrieremuligheder snævre ind. Frustrationer over den tiltagende politiske polarisering udnyttedes af det hindu-orienterede parti Bharatiya Janata Party til at mobilisere en del af befolkningen på kravet om nationalt sammenhold mod kastepolitikkens fragmenterende konsekvenser. Indien er i 1990'erne karakteriseret ved en ambivalent holdning til kastevæsenet som moderne og traditionel institution og til den rolle, som staten har påtaget sig som håndhæver af civile og politiske rettigheder. Se også hinduisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig