• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kulturarv

Oprindelig forfatter Otto Seneste forfatter Redaktionen

kulturarv, kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager for menneskelig erfaring, og som derfor tvinger til eftertanke og er med til at forme en kulturel identitet. I den snævre betydning er der tale om en kanoniseret kultur, såkaldt finkultur, der kun omfatter malerkunst, arkitektur, litteratur og musik, som er anerkendt i elitær forstand. Begrebet bruges dog stadig mere i en bred betydning fra kunstneriske og hverdagslige materielle udtryk til sprog, livsformer og identitet.

I nationalstater har man siden 1800-t.s slutning på de store nationale kunst- og kulturhistoriske museer indsamlet, registreret, bevaret og udstillet genstande, der kan bekræfte en særlig national identitet. Den seneste udvikling går i retning af tillige at lade landskaber og hele kulturmiljøer omfatte af kulturarvsbegrebet. På verdensplan udvælges i henhold til UNESCO-konventionen særlige bevaringsværdige bygninger samt kultur- og naturmiljøer som en kulturarv, der tilhører hele menneskeheden og derfor skal beskyttes i særlig grad (se verdensarvlisten).

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. kulturarv Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik