Kulturpluralisme er et samfundsvidenskabeligt begreb, der udtrykker det forhold, at nationalstater ofte består af flere folkeslag eller etniske grupper. Begrebet opstod i forbindelse med kritik af smeltedigelteoriens underforståede mål: at assimilere immigranter og oprindelige folk (minoriteter) til den herskende etniske gruppes nationale kultur. Multikulturalisme, der har rod i 1960'ernes og 1970'ernes borgerrettighedsbevægelser og især amerikansk universitetspolitik, syntes i 1990'erne at erstatte kulturpluralismebegrebet. Kulturpluralismebegrebet knytter sig til en stadig udbredt folkelig kulturdefinition, der opfatter kulturer som lukkede helheder, men som i nogen grad er forladt, bl.a. inden for antropologien.

I den vestlige verden undergik begrebet i slutningen af 1900-t. en betydelig udvikling på både det praktiske og det teoretiske plan: Kulturpluralisme rejser fundamentale spørgsmål om fx tolerance og rettigheder og en eventuel øvre grænse for pluralisme i et givet samfund.

Tolerancens og rettigheders omfang er i den vestlige verden udviklet ud fra en tradition, der stærkt betoner individuel frihed og individuelle menneskerettigheder med universel gyldighed. Udviklingen i såvel USA som Europa med en stor indvandring af personer med en kulturbaggrund, der er meget anderledes end den bosiddende befolknings — i USA en spansk-latinamerikansk og asiatisk, i Europa en mellemøstlig, muslimsk — har imidlertid rejst det spørgsmål, om der i højere grad skal tænkes i grupper frem for i enkelte individer. Det fremføres, at de traditionelle integrations- og assimilationstraditioner, der fokuserer på individer, ikke i tilstrækkelig grad respekterer indvandrernes gruppebundne kulturelle værdier. De føler sig værdsat i dette fællesskab, og tilsidesættelse af fællesskabet indvirker negativt på indvandrernes selvrespekt og giver dem identitetsproblemer.

Hvor langt man skal gå mht. at give specifikke kulturelt eller etnisk baserede grupper særlig status med dertilhørende rettigheder, fx støtte til bevarelse af deres sprog og kultur, separate skoler mv., er stærkt omdiskuteret. Som et ekstremt tilfælde kan nævnes et krav fra det muslimske miljø i Storbritannien om at få et eget parlament, der skal lovgive ud fra islamisk rets- og kulturopfattelse for den muslimske befolkning. Gennemførelse af forslag af denne art ville være et afgørende brud på nationalstatens traditioner om en for alle borgere fælles politisk og retslig orden og lede til en fragmentering af samfundet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig