Nedstamning, princip til klarlæggelse af et individs slægtsmæssige tilhørsforhold og til dannelse af nedstamningsgrupper. I mange samfund er der en bestemt nedstamningsregel, hvorefter individet fødes ind i en bestemt slægtsgruppe. Nedstamningsreglen kan være unilineær, dvs. i én linje, enten matrilineær (i kvindelinjen) eller patrilineær (i mandslinjen), eller den kan være bilateral (i begge linjer). For et individ regnes nedstamning tilbage fra en given ane (forfader eller -moder), og efterkommere af denne ane kan danne en nedstamningsgruppe. Nedstamningsgrupperne er ofte korporative, dvs. at de udgør sammenslutninger med gensidige rettigheder og pligter, fx til et fælles territorium og til bistand i konflikter. Nedstamningsgrupper spiller en vigtig rolle i mange samfund, hvor statsmagtens indflydelse er begrænset. Se genealogi og slægtskab.