Pluralt samfund, samfund, som rummer adskillige etniske grupper, samlet i én stat. Begrebet blev lanceret af John S. Furnivall (1878-1960) i bogen Colonial Policy and Practice (1948), hvori han sammenlignede kolonistyret i Burma og Indonesien. Ifølge Furnivall føjede kolonimagten samfund sammen, der tidligere var fragmenterede i en flerhed af etniske grupper, og som blot hang sammen pga. personlige magtrelationer i fx de traditionelle kongedømmer. I kolonitiden forenede markedskræfter og kolonistyrets ensartede administration de mange grupper, men arbejdsdelingen fulgte stadig de etniske grænser og forskelle; således tillod kolonimagterne omfattende indvandring af indere og kinesere til bestemte job, bl.a. pengeudlånere og handlende. De indfødte folk, europæerne og indvandrerne mødtes og blandede sig på "markedet", men forenedes aldrig kulturelt. De indfødte folk fik aldrig andel i det moderne samfunds goder. Furnivall mente, at det uafhængige Burma ville ende i anarki, hvis ikke en stærk nationalisme blev den bærende ideologi. Efter Burmas selvstændighed blev han rådgiver for landets regering.

Begrebet pluralt samfund er senere indgået i antropologien. Det er anvendt i studier af bl.a. Caribien, hvor Michael G. Smith (1921-93) i The Plural Society in the British West Indies (1965) anså plurale samfund for at være ustabile, fordi de manglede en fælles "social vilje". Begrebet pluralt samfund må ikke forveksles med kulturpluralisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig