Redistribution, (af re- og distribution), genfordeling, antropologisk begreb, udviklet af den ungarsk-amerikanske økonomiske historiker Karl Polanyi (1885-1964). Redistribution er en samfundsøkonomisk form, hvor goder samles i et politisk center, hvorfra de genuddeles. Redistribution fandtes i høvdingesamfund og antikke stater, men er også grundlaget for moderne staters offentlige økonomi. Andre fordelingsformer er markedet og reciprocitet. Se også fordelingspolitik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.