• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

refleksiv antropologi

Oprindelig forfatter Liep Seneste forfatter Redaktionen

refleksiv antropologi, postmoderne antropologi, tendens inden for nyere, især amerikansk antropologi. Den opstod i 1980'erne og blev især kendt gennem bogen Writing Culture (1986, redigeret af George Marcus og James Clifford). Inspireret af litteraturvidenskaben gør den op med idéen om antropologi som en objektiv samfundsvidenskab. I stedet anskues antropologiske arbejder som litterære frembringelser, hvis genre og teknikker kritisk analyseres. Den vestlige antropologs autoritet til at repræsentere andre folks kultur anfægtes som udtryk for et magtforhold, og de litterære virkemidler, som understøtter denne autoritet, afdækkes. I stedet foreslås fremstillingsformer i dialogform, hvor "de andre" selv kommer til orde.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. refleksiv antropologi Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik