Sæterdrift, (1. led af no. seter, af oldn. sætr 'bolig for sommerlandbrug', afledn. af urnordisk *sāt-, beslægtet med da. sæde), sæterbrug, supplerende driftsform for bjergbønder, hvor højereliggende områder borte fra det dyrkede land udnyttes om sommeren til græsning for køer, geder og får. Dyrene vogtes og malkes, og alt efter område forarbejdes mælken på sæteren til smør, ost, myseost m.m. til vinterforråd. Sætere er faste græsningsområder, hvor der findes hytter eller huse. Sæterdrift var tidligere almindelig i Skandinavien, Alperne og Pyrenæerne, hvor sætere nu spiller en rolle for turismen. I Karpaterne og på Balkan har det stadig stor økonomisk betydning, og uden for Europa findes sæterbrug i fx Atlasbjergene i Nordafrika og i Kaukasus, Hindu Kush og Himalaya i Asien. Se også nomader og transhumance.