Sigøjnere (Musik), Sigøjnermusik er i bred forstand betegnelse for den musik, som dyrkes af sigøjnere, og i mere snæver betydning den musik, som sigøjnerne selv betragter som deres egen. Musikken er almindeligvis farvet af det område, sigøjnerne bor i, men enkelte former, bl.a. csárdás, genfindes hos de fleste central- og østeuropæiske familier, mens fado er påvirket af og flamenco har rødder i og dyrkes af de sigøjnere, som kom til Den Iberiske Halvø fra nord og sandsynligvis også fra Nordafrika. Især i Frankrig er også jazzmusikken blevet dyrket, ofte i en karakteristisk guitarbaseret stil, bl.a. af Django Reinhardt.

De centraleuropæiske sigøjneres repertoire, som delvis overleveres mundtligt, består ofte af en blanding af ungarsk verbunkos, populær opera- og operettemusik, dansemusik fra 1800-t. og den nyeste internationale populærmusik. Disse sigøjneres musik er ofte blevet identificeret med den lokale folkemusik, men denne misforståelse blev rettet gennem Béla Bartóks og Zoltán Kodálys folkemusikstudier på Balkan i begyndelsen af 1900-t. På Balkan er zurle/zourna (obo/skalmeje) og tapan/daouli (tromme) de foretrukne instrumenter, mens sigøjnerne i Ungarn og Rumænien ofte anvender violin og hakkebræt.

Læs mere om sigøjnere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig