civiliserede stammer

Civiliserede stammer er en betegnelse, som amerikanske kolonister i 1800-tallet brugte om fem nordamerikanske oprindelige folkeslag: chickasaw, choctaw, cherokee, creek og seminole. Kolonisterne anså de fem folkeslag for at være mere "civiliserede" end andre oprindelige folk, fordi de oprindelig var fastboende landbrugere.

De fem folkeslag levede oprindeligt i det sydøstlige USA, men blev i 1828 tvangsforflyttet vest for Mississippifloden til det nyoprettede indianerterritorium i det nuværende Oklahoma. Betegnelsen civiliserede stammer blev første gang anvendt i 1830'erne, da indianerne blev tvangsforflyttet til Indianerterritoriet i det nuværende Oklahoma.

De fem folk dyrkede majs, bønner og græskar i landbrug, de fejrede ved midsommer en ugelang taksigelses- og frugtbarhedsfest, og de dyrkede tobak som ceremoniel plante. Stammerne var organiseret i bysamfund, styret af råd under ledelse af høvdinge, og samfundene var forbundet i en klanorganisering; nedstamning regnedes oftest i moderens linje.

Afhængigt af geografisk placering, handelsforbindelser m.m. deltog indianerne på begge sider både i kolonitidens rivaliseringer mellem Frankrig og England og i Den Amerikanske Frihedskrig mellem USA og den britiske kolonimagt. Blandt indianerne indbyrdes var der delte meninger om, hvorledes man skulle forholde sig til europæerne. Mange modtog missionærer og handelsmænd og inkorporerede europæisk teknologi, husdyrhold og skoleuddannelse i deres kultur; andre søgte at modstå ændringerne. I 1800-tallet udviklede man til cherokee og choctaw egne skriftsprog, og fra 1828 udgav cherokeeindianerne deres egen avis. Amerikanske økonomiske interesser lagde i 1800-tallet et stærkt politisk og militært pres på de civiliserede stammer.

Creekindianerne blev trængt tilbage i en række kampe i 1813-1814, og i 1820'erne afstod choctawindianerne det meste af deres land mod at få ny jord vest for Mississippi River, i Indianerterritoriet. Siden blev de øvrige civiliserede stammer tvunget til at afgive deres områder, og i 1830'erne kom det til massive tvangsforflytninger af indianere fra deres frugtbare jorder i sydøst til mindre attraktive områder i Indianerterritoriet, som fik navn efter choctawbetegnelsen for 'folk' (okla) og 'rød' (homa). Titusinder omkom af sult, sygdomme og udmattelse på den lange vej til fods til Oklahoma. Over en årrække retablerede de civiliserede stammer sig med landbrug, kvægavl, handel og håndværk i det nye område. I strid med indgåede traktater indrog USA i 1889 en del af Indianerterritoriet til et nyt territorium, Oklahomaterritoriet, for hvide nybyggere; i 1907 blev de to territorier sluttet sammen til staten Oklahoma.

I slutningen af 1900-tallet opretholdt efterkommere af de civiliserede stammer fortsat egne lokalsamfund i Oklahoma, hvor de individuelt besad egen jord. I begyndelsen af 1990'erne var deres antal ca. 211.000 i de østlige stater og ca. 252.000 i Oklahoma.