Comanche står for mange som indbegrebet af vilde prærieindianere — og fremragende ryttere. Koloreret tysk stik fra 1848 efter maleri af George Catlin, hvis skildringer fra 1830'erne i massefremstillet form var med til at præge opfattelsen af nordamerikanske indianere i både USA og Europa.
Comanche er et nordamerikansk folkeslag fra prærieområderne i de amerikanske stater Texas, Oklahoma og New Mexico. Comanchernes sprog hører til den uto-aztekiske sprogfamilie.
Omkring halvdelen af alle medlemmer af Comanche Nation bor i dag i reservatet ved Lawton i staten Oklahoma.
Gennem 1700-tallet og 1800-tallet beherskede comanche-folket den sydlige prærie, hvor de holdt store hesteflokke og drev handel og jagt på bison.
Fra plateaulandet ved Rocky Mountains trængte comanche omkring år 1700 sydover på prærien, idet de efter 1786 allierede sig med spanierne i New Mexico og med kiowa og gradvis fordrev apacherne. Midt i 1800-tallet strakte comanchernes krigs- og plyndringstogter sig langt ind i Mexico, så langt sydpå som Guadalajara.
I anden halvdel af 1800-tallet ønskede den amerikanske regering ønskede at flytte alle oprindelige folk til reservater, samtidig med at ukontrolleret bisonjagt der næsten udryddede de vilde bisonhjorde, gjorde deres hidtidige livsstil umulig. I 1874 angreb comanche-høvdingene Isatai'i and Quanah Parker en gruppe bisonjægere ved Adobe Walls, hvorefter den amerikanske regering satte hæren ind mod comancherne, som i 1875 måtte overgive sig og flytte ind på Fort Sill-reservatet i Oklahoma.
Under 2. verdenskrig deltog flere comanche-soldater som 'codetalkers' der brugte comanche-sproget som en ubrydelig kode i radiokommunikation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.