Cree er nordamerikanske indianere, der tilhører den nordlige gren af den algonkinske sprogfamilie.

Faktaboks

Etymologi

Cree kommer fra engelsk Cree, fra en fransk form cris/christinaux, af det indianske sprog ojibwa kirištinō. Ordets oprindelige betydning er uvis.

Cree udgøres af talrige små grupper af jægerfolk, der bor spredt i Canadas nordlige skovland fra Labrador og Québec i øst til Alberta og Great Slave Lake i vest samt på den nordlige prærie. I 1600- og 1700-tallet var cree hovedleverandører af pelse til Hudson's Bay Company, og mange lever fortsat som pelsjægere. Cree besidder en række mindre reservatområder i Canada.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig