Garifuna er et folk af blandet afrikansk og sydamerikansk oprindelse, der lever langs den caribiske kyst i Belize, Guatemala, Honduras og Nicaragua.

Garifunafolket har traditionelt ernæret sig ved fiskeri og agerbrug og opstod ifølge historiske kilder som en blanding af oprindelige folk fra Sydamerika og bortløbne afrikanere, bragt til Amerika som slaver. Garifunafolket blev i 1790'erne forflyttet af den britiske kolonimagt fra øen St. Vincent i Caribien til øen Roatán i det moderne Honduras. De forlod dog kort tid efter øen og tog ophold på det caribiske fastland i Honduras, hvorfra de spredte sig mod nord og syd, hvor deres efterkommere stadig bor.

I dag findes der også en betydelig garifuna-diaspora i USA og Spanien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig