sioux

Sioux er en betegnelse for en gruppe af oprindelige nordamerikanske folkeslag, der taler de nært beslægtede sioux-sprog lakota og dakota. De betegner sig selv som Oceti Sakowin eller på engelsk Great Sioux Nation.

De forskellige sioux-stammer har i dag hjemme i reservater i staterne North Dakota, South Dakota, Montana, Minnesota, Iowa og Nebraska, og nogle desuden i Canada (Nakota eller Stoney Sioux). I den amerikanske folketælling i 2010 identificerede omkring 112.000 personer sig som tilhørende sioux-folkeslag.

Hovedgrupperne dakota og lakota omfatter hver især en række undergrupper, herunder opdeles dakota i yankton og santee, og lakota inddeles i syv undergrupper, hvoraf de mest velkendte er oglala og hunkpapa.

Da erhvervelsen af heste sydfra for alvor tog fart midt i 1700-tallet, antog de vestlige grupper den nomadiske prærielivsform baseret på bisonjagt.

I anden halvdel af 1800-tallet kæmpede de mod amerikansk fremtrængen og fik i 1868 ved en traktat tilkendt et område vest for Missourifloden, som skulle være deres for bestandig. I 1876 var de med til at vinde slaget ved Little Bighorn, men selvom amerikanerne tabte slaget, optrappede de i de følgende år deres militære kampagner mod siouxindianerne. Blandt de bedst kendte ledere af sioux-folket i krigene mod den amerikanske hær er lederne Sitting Bull, Crazy Horse og Red Cloud.

Med den samtidige udryddelse af præriens store bisonflokke måtte de udsultede indianere til sidst overgive sig til en fremtid i seks mindre reservater under amerikansk kontrol.