karolingerne, frankisk-austrasisk stormandsslægt, der er opkaldt efter Karl Martel, uægte søn af Pippin 2. den Mellemste.
Slægten går egentlig tilbage til midten af 600-t., da Pippin 1. den Ældre og biskop Arnulf af Metz indgik en alliance, der bekræftedes af et ægteskab mellem deres børn. I den tidlige periode kaldes slægten derfor ofte for pippinider eller arnulfinger.
Fra 687 var Pippin 2. den Mellemste som major domus den faktiske hersker i alle frankiske delriger. Merovingerne blev reduceret til skyggekonger, indtil Pippin 3. den Lille i 751 afsatte den sidste af dem. Selv lod han sig med romerbiskoppens hjælp salve til konge.
I Karl den Stores regeringstid nåede slægten sin største magt, symboliseret ved kejserkroningen i Rom juledag 800.
Perioden fra midten af 800-t. var en nedgangstid for slægten, der snart deltes i to linjer. Den østfrankiske linje (Tyskland) uddøde i 911; den vestfrankiske linje (Frankrig) uddøde i 1012, efter at kongeværdigheden i 987 var overgået til Hugo 1. Capet, stamfaderen til capetingerne.
Se også Austrasien.
Stamtavle over karolingerne.

| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 390579.801.svg (14.96 kB) Karolinger. Stamtavle over karolingerne. Biograferede personer er trykt med halvfed skrift. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki