Forliget i Meersen, aftale, der blev indgået i august 870 mellem de to brødre vestfrankernes konge Karl den Skaldede og østfrankernes konge Ludvig den Tyske i Meersen tæt ved Maastricht. Ved forliget delte de kongeriget Lotharingia, der var blevet ledigt ved nevøen Lothar 2.s død året før. Den østlige del med Friesland, Alsace og Aachen gik til Tyskland, og den vestlige del med Flandern til Frankrig.