Karl 2. den Skaldede, 13.6.823-6.10.877, konge af Frankrig fra 843, tysk-romersk kejser fra 875, søn af Ludvig 1. den Fromme. Da hans storebror Pippin 1. af Aquitanien døde i 838, overtog Karl Aquitanien som len.
Efter faderens død i 840 udbrød der borgerkrig i Frankerriget mellem Karl og hans to brødre, Lothar og Ludvig. Den blev afgjort med Forliget i Verdun 843, hvorefter Karl overtog enemagten i Det Vestfrankiske Rige, dvs. områderne vest for floderne Meuse, Saône og Rhône, som kom til at udgøre Frankrig. Karls styre var præget af hyppige indre oprør i bl.a. Aquitanien og Bretagne, men værre var de voldsomme årlige vikingeangreb, hvorunder Paris flere gange blev plyndret.
Da storebroderen Lothars sønner døde uden arvinger, delte Karl og Ludvig 2. den Tyske ved Forliget i Meersen 870 grænselandet mellem Tyskland og Frankrig. Det lykkedes Karl at blive kejser i 875, men ved hans død var den franske konge reduceret til en marionet for stormændenes interesser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.