Lothar 2., ca. 835-869, fra 855 konge af Lotharingia. Som næstældste søn af den frankiske kejser Lothar 1. arvede han landet vest for Rhinen fra Nordsøen til Alperne, kaldet Lotharii regnum (ty. Lothringen, fr. Lorraine). Han kæmpede i hele sin regeringstid en forgæves kamp med pave Nicolaus 1. for at blive skilt fra sin hustru, Theutberga.