Robert den Stærke, d. 866, greve af Anjou, hertug af Neustrien, far til kongerne Odo og Robert 1., stamfader til capetingerne. Under vikingernes hærgen i 850'erne og 860'erne og Det Vestfrankiske Riges hastige opløsning blev Robert med succes sat i spidsen for forsvaret af landet mellem Seinen og Loire, men han mistede livet i kamp mod vikingerne.