Faktaboks

Anne af Bretagne
Født
25. januar 1477
Død
9. januar 1514

Anne af Bretagne, 25.1.1477-9.1.1514, dronning af Frankrig, hertuginde af Bretagne og datter af hertug Frans 2. Ved hans død i 1488 arvede hun Bretagne, og for at bevare dets selvstændighed giftede Anne sig i 1490 med Maximilian 1.

Det førte til, at Karl 8. af Frankrig angreb Bretagne i 1491 og tvang Anne til at bryde med Maximilian og ægte ham samme år. Samtidig forpligtede hun sig til ved Karls død at ægte hans efterfølger, og i 1499 blev hun gift med Ludvig 11.s halvfætter Ludvig 12. Herved kom hertugdømmet Bretagne som hendes medgift ind under Frankrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig