chancelier

chancelier, fransk betegnelse for kanslerembedet, der også kendes fra resten af Europa. Oprindelig var stillingen besat med en gejstlig, der havde tilknytning til kongen, og som fra 1000-t. forestod kongens kancelli. I takt med kongemagtens vækst i 1100-t. voksede også kanslerens politiske indflydelse, hvilket medførte, at kong Filip 2. August omkring 1200 foretrak at lade embedet stå vakant. I 1300-t. blev embedet besat med ikke-gejstlige, og dets vigtigste funktion blev at "opbevare seglet". Kansleren var øverste chef for retsvæsenet, forestod rådsmøder i kongens fravær og var altid medlem af regeringen. Det var hans besegling, der gav kongelige dokumenter deres retsgyldighed.

Embedet som chancelier blev først afskaffet i 1790, men titlen som seglbevarer, garde des sceaux, lever videre som den franske betegnelse for justitsminister.