Charlotte Amélie de la Trémouille, Charlotte Amélie de la Trémoïlle, 3.1.1652-21.1.1732, datter af fyrsten af Tarent, Henri Charles de la Trémouille og hustru, den reformerte prinsesse Emilie af Hessen-Kassel. Denne var faster til Christian 5.s reformerte dronning, Charlotte Amalie, som i 1672 gav asyl til Charlotte Amélie de la Trémouille, der ønskede at forblive reformert, trods faderens henstilling om at overgå til den katolske tro.

Hun var meget smuk og havde fået en efter datiden glimrende uddannelse, og i København fik hun flere ægteskabstilbud, bl.a fra Peder Schumacher Griffenfeld, hvilket hun afslog, da han ikke var hende jævnbyrdig. Hun indgik ægteskab i 1680 med den rige grev Anton 1. af Aldenburg, en naturlig søn af den sidste greve af Oldenburg. Hendes ægtefælle var da 46 år og enkemand, men efter ½ års ægteskab døde han efterladende hende som svanger enke, som den 26.6.1681 fødte sønnen, grev Anton 2.

Fra da af lå hun i en langvarig arvestrid om fædrenearven med sønnens halvsøskende og Christian 5. Det drejede sig om beregningen af størrelsen af allodialgodset.

Da sønnen blev myndig, rejste han i 1706 til København for at underskrive den arveoverenskomst, som moderen havde nægtet at underskrive. Han forblev herefter ved hoffet i København, mens moderen til sine dages ende forblev på godset Doorwehrt i Geldern.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig