Faktaboks

Jean-Baptiste Colbert
Født
29. august 1619
Død
6. september 1683

Jean-Baptiste Colbert. Robert Nanteuils stik er fra 1662, da Colbert for alvor trådte ind på den politiske scene. Året før var finansministeren, Nicolas Fouquet, blevet arresteret for underslæb. Arkitekten bag Fouquets fald var Colbert; efter tre års retssag idømtes Fouquet livsvarigt fængsel, og Colbert blev ny finansminister.

.

Jean-Baptiste Colbert portrætteret 1655 af Philippe de Champaigne (1602–74).

.

Jean-Baptiste Colbert, 29.8.1619-6.9.1683, fransk minister. Som ung kom Colbert i den franske stats tjeneste under kardinal Mazarin, og efter Mazarins død i 1661 fik han en række indflydelsesrige poster i statsstyret. Vigtigst var udnævnelsen til finansminister 1665; andre poster omfattede ledelsen af marinen, Frankrigs forhold til kolonierne samt handels- og industripolitikken. Fra 1680 mistede Colbert noget af sin indflydelse, men fortsatte i embederne til sin død. På disse poster gennemførte han en række samfundsreformer, der ud fra en merkantilistisk tankegang (se merkantilisme) havde til formål at styrke Frankrigs økonomiske og militære magtposition. Hans form for praktisk gennemførelse af de merkantilistiske idéer, der blev efterlignet i andre lande, har fået betegnelsen colbertisme.

På det finansielle område indførte Colbert et statsbudget og et statsregnskab, der mellem 1662 og 1671 bragte orden i de franske finanser. Skatterne blev omlagt, og statsgælden reduceret. Disse reformer blev bremset af krigsårene fra 1672, da der igen blev underskud på budgettet.

Colbert ledede arbejdet med at gennemføre en omfattende kodifikation af den franske lovgivning, så der kom til at gælde ensartede love i hele landet. Blandt større lovkomplekser var civilretten (Ordonnance civile, 1667), strafferetten (Ordonnance criminelle, 1670) og handelsretten (Ordonnance du commerce, 1673).

Industrien blev fremmet ved privilegier til over 400 kongelige manufakturer, som producerede spejle, møbler, gobeliner, silkestoffer og andre tekstiler. De fik monopoler, skattelettelser og statstilskud, og håndværkere med specialkundskaber blev tilkaldt fra udlandet. Desuden blev import af konkurrerende varer forbudt, og varernes kvalitet blev nøje kontrolleret. Manufakturerne var i begyndelsen en succes, men i krigsårene blev den finansielle støtte reduceret, og mange virksomheder måtte lukke. Varig betydning fik de især for fransk kunstindustri.

Den indre handel blev søgt fremmet ved vej- og kanalanlæg, herunder Languedockanalen mellem Atlanterhavet og Middelhavet, og ved afskaffelse af en stor del af de toldbeløb, der blev opkrævet ved handel mellem de enkelte franske provinser.

Udenrigshandel og skibsfart fik også støtte, og Colbert oprettede flere handelskompagnier, bl.a. et ostindisk og et vestindisk kompagni i 1664 og et Levantkompagni i 1670. De to første fik omfattende rettigheder i kolonierne, og det var under Colberts styre, at Frankrig erhvervede vidtstrakte områder i Nordamerika og Vestindien.

Den samlede effekt af Colberts økonomiske politik blev begrænset af, at det var vanskeligt at få reformerne gennemført i praksis på grund af modstand blandt embedsmænd og den resursekrævende krigspolitik.

På det kulturelle område blev der givet støtte til kunst og videnskab; Colbert oprettede bl.a. akademier for musik, arkitektur og naturvidenskaberne samt Observatoriet i Paris. Gennem køb af kunstværker blev grunden lagt til Louvres samlinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig