L'ancien régime var oprindeligt en nedsættende betegnelse for styret i Frankrig før Den Franske Revolution i 1789. Den blev første gang brugt af Mirabeau i 1790 i hans korrespondance med Ludvig 16. I de følgende år blev udtrykket brugt generelt om de politiske og sociale tilstande før 1789 og ganske særligt som synonym for den kongelige vilkårlige enevælde. I 1856 relancerede Alexis de Tocqueville udtrykket i sit hovedværk L'ancien régime et la révolution, og siden da har også faghistorikere brugt betegnelsen for perioden fra senmiddelalderen til revolutionens udbrud. Det i sig selv intetsigende udtryk har bidraget til psykologisk at lægge et næsten uovervindeligt skel mellem den franske før- og efterrevolutionære historie og har stillet sig hindrende i vejen for en forståelse af kontinuiteten i fransk historie hen over årstallet 1789.