Maximilien de Robespierre

© Dette billede må du ...

Maximilien de Robespierre var som advokat agtet for sin ubestikkelighed, og trods sin asketiske levevis var han altid sirligt klædt og en af de få, der stadig havde pudret hår. Pastel af Joseph Boze; Versailles, Frankrig.

Maximilien de Robespierre, Maximilien Marie Isidore de Robespierre, 6.5.1758-28.7.1794, fransk politiker. Robespierre, der var advokat i sin fødeby, Arras, blev i 1789 valgt ind i Generalstænderforsamlingen, den senere Nationalforsamling. Her gjorde han sig gældende som de fattiges fortaler og blev snart den mest fremtrædende leder i Jakobinerklubben. I september 1792 blev Robespierre valgt ind i Nationalkonventet, hvor han blev montagnardernes førende talsmand, støttet af bl.a. Saint-Just og Georges Couthon.

I Nationalkonventet agiterede han for Ludvig 16.s henrettelse. Efter en indædt magtkamp fik Robespierre 2.6.1793 med sansculotternes bistand udrenset Girondens ledere. Dernæst indtrådte han i Velfærdsudvalget og blev den ledende kraft i gennemførelsen af Rædselsherredømmet. I marts 1794 fik han, støttet af de moderate dantonister, elimineret de yderligtgående hébertister, og i april fik han dømt og guillotineret dantonisterne (se Georges-Jacques Danton).

© Dette billede må du ...

Maximilien de Robespierre. Maleri fra 1700-t.

Som ledende i Nationalkonventet, Pariserkommunen og Jakobinerklubben formulerede Robespierre sine idéer, inspireret af Rousseau, om "Det Højeste Væsen" og sjælens udødelighed i et forsøg på at give revolutionen et moralsk-religiøst indhold.

Festen for Det Højeste Væsen 8.6.1794 var højdepunktet i hans politiske karriere. Imidlertid dannede hans politiske modstandere, deriblandt Billaud-Varenne i Velfærdsudvalget og Vadier i Sikkerhedsudvalget, en sammensværgelse imod ham. 27.7.1794 blev Robespierre og Saint-Just hindret i at tale i Nationalkonventet, og de arresteredes sammen med deres tilhængere.

Senere blev de befriet og ført til rådhuset, men det blev om natten stormet af tropper, der var loyale over for Nationalkonventet. Under aktionen blev Robespierre hårdt såret i kæben; han og hans tilhængere, heriblandt Louis Antoine Léon Saint-Just og Georges Couthon, førtes dagen efter til guillotinen.

Robespierre var en principfast politiker; i opgøret med fraktionerne i foråret 1794 var han i besiddelse af stor handlekraft, men han udviste en mærkelig passivitet ved sit eget fald.

Vurderingerne af Robespierre har været modstridende; han er af nogle blevet kritiseret for at have afsporet revolutionen i autoritær retning, mens andre har fremhævet hans betydning for demokratiet.