Pierre Joseph Cambon, 1756-1820, fransk politiker. Cambon var medlem af Den Lovgivende Forsamling og Nationalkonventet under Den Franske Revolution. I 1792 sikrede han loven om ekspropriation af adelens og kirkens ejendom, og han stemte for henrettelsen af Ludvig 16. Hans lovgivningsarbejde, bl.a. et dekret af december 1792, der organiserede de erobrede landes udbytning, bidrog til stabiliseringen af Frankrigs økonomi. Han var præsident for finanskomitéen indtil 1795. I 1816 gik han i eksil.