Patrice de Mac-Mahon, 1808-1893, fransk officer og politiker, fra 1859 hertug og marskal; præsident 1873-79. Mac-Mahon vandt berømmelse i Krimkrigen 1853-56 og i Napoleon 3.s felttog i Italien 1858-59, men blev slået af preusserne ved Sedan i 1870; i 1871 var han øverstbefalende i kampen mod Pariserkommunen. Med støtte fra monarkisterne blev Mac-Mahon i 1873 valgt til præsident. Han udnævnte i 1877 Albert de Broglie til regeringschef og opløste det republikansk dominerede Deputeretkammer. En ny republikansk valgsejr tvang dog Mac-Mahon til at acceptere republikken og parlamentarismen, og da Senatet i 1879 også fik republikansk flertal, trak han sig tilbage.
Patrice de Mac-Mahon
Faktaboks
Patrice de Mac-Mahon
- Født
- 1808
- Død
- 1893
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.