Faktaboks

Émile Loubet
Født
1838
Død
1929

Émile Loubet, 1838-1929, fransk politiker, præsident 1899-1906. Loubet var moderat-republikansk deputeret fra 1876 og blev i 1885 senator. Han var regeringsleder i 1892 og fra 1896 formand for Senatet. Som præsident 1899-1906 trodsede han højrefløjen ved hurtigt efter sin tiltrædelse at benåde Alfred Dreyfus (se Dreyfusaffæren). Udenrigspolitisk arbejdede han for at styrke båndene til Storbritannien og Rusland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig