Marcel Déat, 1894-1955, fransk politiker. Déat tilhørte en fraktion, der i 1933 brød ud af socialistpartiet (SFIO). Som leder af det nye Parti socialiste de France agiterede han for en nationalistisk og autoritær socialisme. Déat vakte i 1939 furore med artiklen Faut-il mourir pour Dantzig? 'Skal vi dø for Dantzig?' i avisen l'Oeuvre, som han i 1940 gjorde til et tyskvenligt organ. I februar 1941 stiftede han det nazistiskinspirerede parti Rassemblement national populaire, RNP. Déat blev statssekretær i 1944. Ved Frankrigs befrielse flygtede han via Tyskland til Italien, hvor han efter at være blevet dømt til døden in absentia døde ti år senere.
Marcel Déat
Faktaboks
Marcel Déat
- Født
- 1894
- Død
- 1955
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.