Faktaboks

Alain Poher
Født
17. april 1909
Død
9. december 1996

Alain Poher, 17.4.1909-9.12.1996, fransk politiker. Poher deltog i modstandsbevægelsen og blev i 1946 valgt til senator (1946-48, 1952-95). Først for det katolske Mouvement républicain populaire siden for Union centriste des démocrates de progrès.

1968-92 var han senatspræsident, og i denne egenskab blev han to gange Frankrigs fungerende præsident: i 1969 ved general de Gaulles tilbagetræden og i 1974 ved Georges Pompidous død. I 1969 tabte han præsidentvalget til Pompidou.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig