Faktaboks

Charles Pasqua
Født
18. april 1927
Død
29. juni 2015

Charles Pasqua var en fransk politiker. Pasqua var deputeret 1968-77 og senator 1977-86, 1988-93 samt 1995-99.

I 1976 hjalp han Jacques Chirac med at skabe Rassemblement pour la république (RPR), og som indenrigsminister 1986-88 og 1993-95 gjorde han sig bemærket ved sin lov og orden-politik og sin EU-skeptiske højrenationalisme. Fra 1988 distancerede Pasqua sig gradvis fra Chirac, og i 1998 brød han med RPR for året efter at skabe partiet Rassemblement pour la France. Pasqua blev valgt til EU-Parlamentet i 1999. Han var medlem af EU-Parlamentet 1999-2004, hvor han præsiderede Gruppen Union for Nationernes Europa.

I 2004 blev han genvalgt til Senatet i Frankrig. Skønt han erklærede sig uskyldig, fik Pasqua i 2010 en betinget fængselsdom for korruption og misbrug af offentlige midler i sin tid som indenrigsminister. I 2011 blev han frifundet i en sag om ulovligt våbensalg til Angola i 1990'erne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig