Faktaboks

François Mitterrand
Født
26. oktober 1916
Død
8. januar 1996

François Mitterrand og Tysklands kansler Helmut Kohl ved en mindehøjtidlighed i Verdun den 22. september 1989.

.

François Mitterrand og forbundskansler Helmut Kohl ved en pressekonference i 1985. Mitterrand var fra 1983 en varm fortaler for europæisk integration. Han indgik et snævert samarbejde med Kohl og fra 1985 med EU-Kommissionens formand, Jacques Delors, om bl.a. Den Europæiske Fælles Akt og Maastrichttraktaten. Mitterrands Europavision byggede på den idé, at Frankrig økonomisk havde brug for Tyskland, og at Tyskland og det øvrige Europa politisk havde brug for Frankrig. Denne ligevægtsforestilling svækkedes ved Tysklands genforening, men samarbejdet og den personlige kontakt mellem statslederne fortsatte indtil Mitterrands afgang i 1995.

.

François Mitterrand var en fransk politiker. Han var Frankrigs præsident fra 1981 til 1995. Som præsident fik Mitterrand i årene 1981-1983 gennemført et omfattende reformprogram i Frankrig, og han huskes for sit nære samarbejde med Tysklands forbundskansler, Helmut Kohl, om øget europæisk integration. François Mitterrand var ved sin afgang den længstsiddende franske præsident.

François Mitterrand var uddannet jurist og kom i juni 1940 som soldat i tysk krigsfangenskab. Han undslap til Frankrig i december 1940, blev i 1942 ansat i Vichystyrets administration, men sluttede sig året efter til modstandsbevægelsen; i 1944 blev han leder af en national sammenslutning af ekskrigsfangers modstandsgrupper.

Efter krigen var François Mitterrand deputeret fra 1946 til 1958 og igen fra 1962 til 1981 og senator i årene 1959-1962. Som medlem og fra 1953 til 1958 leder af et lille midterparti, Union démocratique et socialiste de la Résistance, spillede Mitterrand en vigtig politisk rolle under Den Fjerde Republik; han var bl.a. indenrigsminister i regeringen Mendès-France i årene 1954-1955 og justitsminister i Guy Mollets regering fra 1956 til 1957.

Han var i disse år en midtsøgende antikommunist, der gik ind for reformer i kolonierne. I 1958 markerede han sig som en stærk modstander af Charles de Gaulles magtovertagelse og af den ny forfatning, og det lykkedes ham i 1965 som kandidat ved præsidentvalget at opnå tilstrækkelig opbakning til, at de Gaulle måtte igennem en anden valgrunde for at blive valgt. Mitterrand fremstod nu som en ledende skikkelse på den ikke-kommunistiske venstrefløj.

Han fejlvurderede situationen under Majrevolten i 1968, men fik comeback i 1971, da han tilsluttede sig og blev leder af Parti socialiste, PS. Partiet slog ind på en samarbejdslinje over for Kommunistpartiet, PCF, der i 1972 førte til vedtagelse af et fælles regeringsprogram og senere til en markant vælgerfremgang for socialisterne.

Ved præsidentvalget i 1974 tabte Mitterrand i anden runde til den borgerligt liberale Valéry Giscard d'Estaing, men i 1981 sejrede han klart over den samme modstander; han genopstillede i 1988 og vandt da over gaullisten Jacques Chirac.

François Mitterrand og de socialistisk ledede regeringer fik i årene 1981-1983 gennemført et reformprogram, der bl.a. omfattede nationaliseringer, afskaffelse af dødsstraffen, decentraliseringslove, sociallove og arbejdsmarkedsreformer. Forsøget på at føre en ekspansiv, keynesiansk økonomisk politik slog imidlertid fejl, og i 1983 slog regeringen ind på en mere ortodoks økonomisk politik for at sikre Frankrigs fortsatte deltagelse i Det Europæiske Monetære System, EMS.

Mitterrand spillede en central rolle for den nye dynamik, der blev tilført det europæiske samarbejde med vedtagelsen af Fællesakten i 1985. Højrefløjens sejr ved parlamentsvalget i 1986 førte til en konfliktfyldt periode med såkaldt cohabitation ('samliv') mellem præsidenten og Chirac, den borgerlige regeringsleder. Magtdelingen ophørte i 1988 med Mitterrands genvalg og et parlamentsvalg, der gav et beskedent venstrefløjsflertal.

Mitterrands sidste år som præsident var præget af en stærk folkelig mistillid til et skandaleramt politisk system, der syntes ude af stand til at løse fundamentale sociale problemer, først og fremmest den høje arbejdsløshed. Fra 1994 opstod der desuden en række kontroverser om præsidentens rolle under Vichystyret.

Udenrigspolitisk satsede Mitterrand fortsat på et tæt samarbejde med Tysklands forbundskansler, Helmut Kohl, om øget europæisk integration. Det knebne flertal i Frankrig for Maastrichttraktaten ved en folkeafstemning i 1992 var en personlig skuffelse for Mitterrand. Da højrefløjen i 1993 vandt parlamentsvalget, indledtes en ny cohabitations-periode, nu mellem en kræftsyg og politisk svækket præsident og den borgerlige regeringsleder, Édouard Balladur.

Mitterrands særprægede livsforløb, flertydige politiske budskab og gådefulde personlighed har givet næring til en omfattende litteratur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig