Union pour la nouvelle République, UNR, fransk politisk parti. UNR blev skabt i oktober 1958 for at støtte de Gaulle. Partiet var oprindelig splittet i spørgsmålet om krigen i Algeriet, men demonstrerede hurtigt sin absolutte loyalitet over for præsidenten, samtidig med at det udviklede sig til Den Femte Republiks centrale regeringsbærende parti. Ønsket om at sikre post-gaullismen førte til omstruktureringer og navneskift: 1967-68 Union des démocrates pour la Ve République, 1968-71 Union pour la défense de la République, 1971-76 Union des démocrates pour la République og Rassemblement pour la République siden 1976.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.