Aix-en-Provence

Aix-en-Provence, sydfransk by 30 km nord for Marseille; ca. 141.500 indb. (2013). Byen ligger omgivet af lave bjerge i et smukt landskab ved floden Arc. Den har særdeles gode vejforbindelser og servicefunktioner. Aix var i middelalderen hovedby og ærkebispesæde i grevskabet Provence, men har kun beholdt få af sine oprindelige regionale funktioner som fx domstol og uddannelsesinstitutioner. Universitetet, grdl. 1409, har bidraget til, at Aix stadig er kulturens hovedstad i Provence. Byen har tiltrukket mange ældre tilflyttere fra omkringliggende byer, navnlig Marseille.

Byens centrum, der hovedsagelig er præget af 1600- og 1700-t.s byggestil, omkranses af en boulevard. Hovedstrøget, Cours Mirabeau, er en bred platanallé. Nord for denne ligger den ældste bydel med et uregelmæssigt gadenet, flere middelalderkirker og et kloster samt byens rådhus, opført i 1600-t. Her ligger flere rigt udsmykkede palæer, fontæner og et kornkammer. Uden for boulevardringen ligger universitetsbygninger, skoler og et militærakademi. Desuden boligkvarterer, der bærer præg af sociale og etniske opdelinger — bl.a. findes her en nordafrikansk ghetto. Længst ude breder forstædernes ofte luksuøse boligbebyggelser sig.

Byens gotiske katedral Saint-Sauveur er bygget over et af de ældste kendte dåbskapeller fra 400-t. Musée Granet rummer kunst fra antikken til 1800-t., Bibliothèque Méjanes en righoldig samling af bl.a. illuminerede håndskrifter og Musée des Tapisseries en af de fineste samlinger af franske gobeliner. Her findes også maleren Paul Cézannes atelier og et museum for maleren Victor Vasarely.

Byen blev grundlagt af Gajus Sextius Calvinus i 122 f.Kr. neden for en keltisk bebyggelse på det nærliggende Entremont. Grundlæggerens navn samt de varme kilder gav stedet dets latinske navn Aquae Sextiae. I 102 f.Kr. besejrede Marius teutonerne ved denne by.

De sparsomme arkæologiske fund fra den romerske periode omfatter gravpladser langs byens udfaldsveje samt rester af fem akvædukter uden for byen.