Bordeaux

Bordeaux, by i SV-Frankrig; 243.600 indb. (2013). Administrationsby for regionen Aquitaine-Limousin-Poitou-Charente og departementet Gironde. Byen ligger ved vestbredden af floden Garonne ca. 100 km fra den brede udmunding i Atlanterhavet; oceangående skibe kan nå frem til Bordeaux.

De romerske kolonibyers karakteristiske retvinklede gadenet genfindes endnu i den gamle bydel, og gaderne Cours Clemenceau, Cours d'Albert og Cours Aristide Briand ligger, hvor bymurene fra 1300-t. lå; uden for murene findes bydelen Saint-Seurin samt vinhandelens bydel Les Chartrons.

Den centrale og nordlige del af Bordeaux rummer en enestående arkitektur fra midten af 1700-t., bl.a. Grand Théâtre og Place de la Bourse med børsbygningen. Den sydlige del af byen har derimod bevaret sit middelalderpræg. Her ligger bl.a. domkirken Saint-André i romansk og gotisk stil, den romanske kirke Sainte-Croix og den gotiske portbygning Porte du Palais, en rest af hertugerne af Aquitaniens residensslot. Ved rådhuset fra 1700-t. ligger kunstmuseet med rige samlinger af både ældre og moderne kunst.

I 1800-t. og første halvdel af 1900-t. oplevede Bordeaux industrialisering og udbygning af forstæder, men som i hele den sydvestlige del af Frankrig var væksten forholdsvis langsom. I anden halvdel af 1800-t. blev der som i andre franske storbyer brudt nye gader gennem de ældre bydele og længere ude anlagt en ring af boulevarder. Af stor betydning var endvidere nye havneanlæg længere nede ad flodmundingen.

Siden 1960'erne har Bordeaux oplevet en ny vækstperiode. Havnen og den oversøiske handel er blevet af sekundær betydning; størstedelen af omsætningen sker i olie- og containerhavnen Le Verdon, der ligger ude ved Atlanterhavet. Vinhandel er stadig et af de vigtigste erhverv. Dele af byens industri er gennem tiden blevet støttet af den franske stat som led i bestræbelserne på at udvikle de vigtigste provinsbyer som modvægt til Paris. Eksempler herpå er bildelsfabrikker (Ford), militærflyindustri ved lufthavnen Mérignac, elektronik og fremstilling af kernevåben. Siden 1970 er flere skibsværfter og olieraffinaderier nedlagt. Derimod er servicesektoren vokset, og Bordeaux har udbygget sin position som det overordnede center for handel, erhvervsrettet service, offentlig administration samt forskning og uddannelse i det sydvestlige Frankrig. Hertil kommer, at Bordeaux er et trafikalt centrum med bl.a. motorveje og flyforbindelse til Paris samt flyforbindelser til de vigtigste provinsbyer; siden 1990 tillige højhastighedstog, TGV, til Paris, samt endvidere vigtige jernbaneforbindelser til Madrid, Nantes og Toulouse, hvortil der også er motorvejsforbindelse.

Den befolknings- og erhvervsmæssige vækst siden 1960'erne har nødvendiggjort opførelse af en række nye forstæder, hvoraf de mest velstående findes mod vest. På østsiden af Garonne findes socialt højhusbyggeri. I bycentret er de to vigtigste butiksgader, Rue Sainte-Cathérine og Rue Porte-Dijeaux, omdannet til gågader, mens kvartererne mod nord rummer kontorer, luksushandel og forlystelser. Umiddelbart vest for den gamle bydel blev et 25 ha stort område, Mériadeck, omkring 1970 ryddet for at give plads til et moderne bycenter. Området er dog kun langsomt blevet udbygget og overvejende med offentlige bygninger. Til gengæld er den sydøstlige del af middelalderbyen blevet fredet. I forstæderne er en ringmotorvej ført igennem, og i tilknytning hertil er opført et omfattende kongres- og udstillingscenter mod nord og et stort universitetskompleks i Pessac mod sydvest.