Douai

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Douai, by i Nordfrankrig 25 km syd for Lille; 43.300 indb. (2005). Douai er samtidig navnet på en agglomeration, et sammenhængende byområde, med 200.000 indb. (1990). Trods svære ødelæggelser under 1. og 2. Verdenskrig er der i den ældre bydel bevaret et berømt klokketårn og mange bygninger fra 1700-t. I byområdet findes en omfattende levnedsmiddelindustri og en bilfabrik (Renault). Området har et udbygget system af motorveje, kanaler og jernbaner.

Douai tilhørte fra 800-t. greverne af Flandern og var i middelalderen en af de vigtigste flamske byer med en blomstrende klædeindustri og administrative funktioner. Senere hørte byen under Burgund, Østrig og Spanien og har siden 1667 været fransk. Universitetet fra 1562 blev i 1887 flyttet til Lille.

Byområdet opstod i 1800-t. omkring kulminer og udviklede sig til et stærkt forurenet industriområde med arbejderboliger, koksfabrikker, jernbaneterræner samt kemisk industri og glas- og metalindustrier. I perioden 1970-90 lukkede samtlige kulminer og mange af fabrikkerne.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
27/01/2010
Ekspert
ETN
Oprindelige forfattere
SHoej
29/01/2009
SIll
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki