Korsika, fransk ø i Middelhavet ca. 160 km fra den franske Riviera og mod syd adskilt fra Sardinien af det 12 km brede Bonifaciostræde; 8680 km2, 275.000 indb. (2005). Administrativt har Korsika status som region og er delt i to departementer, Haute-Corse med hovedbyen Bastia og Corse-du-Sud med hovedbyen og regionshovedstaden Ajaccio.
Natur. Korsika domineres af stejle og svært tilgængelige bjerge med Monte Cinto mod NV som det højeste (2706 m). Størstedelen af bjergområdet består af nederoderede granitter fra hercyniske foldebjerge, der siden er blevet hævet og gennemsat af talrige forkastninger. Mod øst findes alpint foldede skifre fra Jura. De højeste bjergtoppe var under istiden gletscherdækkede. I højder mellem 600 m og 1100 m findes skove (i alt dækkende ca. 1/5 af øen) med bl.a. kastanje, korkeg og bøg. Under 600 m er en del af de oprindelige skove ved rovhugst og overgræsning omdannet til en uigennemtrængelig 2-3 m høj maki af stærkt duftende buske som fx myrte, laurbær og jordbærtræ. Vestkysten er stejl og fliget med mange bugter. Østkysten er lav og lige med smalle kystsletter.
Klimaet er udpræget mediterrant med milde regnrige vintre og varme og, især mod syd, tørre somre. I bjergene er der generelt køligere og mere nedbør.
Befolkning. Befolkningstallet var i slutningen af 1800-t. over 275.000, men faldt til ca. 175.000 omkring 1960; herefter er det atter steget. Der findes eksempler på, at folketællingerne er blevet forfalsket for med et højere befolkningstal at opnå større tilskud fra den franske stat. Tilbagegangen i befolkningen skyldes fraflytning, især fra de indre dele af øen, til fastlandet, hvor korsikanerne traditionelt har været stærkt repræsenteret i embeder inden for den offentlige sektor. En betragtelig del af øens befolkning er pensionister, der er vendt tilbage efter et arbejdsliv på fastlandet; Hver fjerde indbygger er over 60 år.
Erhverv. Erhvervsudviklingen på Korsika er meget sparsom bortset fra lokal handel og service, og kun få arealer er opdyrket, i alt ca. 2%, som er koncentreret ved kystsletten, hvor der dyrkes frugt og grøntsager, vin, citrusfrugter og oliven. I højlandet er der hyrdedrift med får og geder og produktion af ost. Den beskedne industri knytter sig til forarbejdning af landbrugsprodukterne, fx mejerier. Kun turismen har fra 1960'erne været i betydelig vækst, bl.a. fremmet gennem oprettelsen af en stor regional naturpark i bjergene. Herudover holdes økonomien oppe af store stats- og EU-tilskud og af de pensioner, som hjemvendte ældre korsikanere bringer med sig. Halvdelen af befolkningen bor i Ajaccio og den erhvervsmæssigt vigtige Bastia, hvortil også hovedparten af færge- og flyruterne fra Nice og Marseille går. Den interne trafik på Korsika er stærkt hæmmet af de vanskelige terrænforhold. I 1981 oprettedes et lille universitet i Corte.
Fransk har været officielt sprog på Korsika siden 1769. Desuden tales korsikansk... Læs videre om Korsikas sprog.
De ældste spor af menneskelig tilstedeværelse på Korsika er fra 7000-t. f.Kr. Omkring 560 f.Kr. indledte grækere fra Fokaia koloniseringen af øen med grundlæggelsen af Alalia (nuv. Aléria) midt på østkysten. Læs videre om Korsikas historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki