La Rochelle, havneby i Vestfrankrig 120 km syd for Nantes og administrationsby for departementet Charente-Maritime; ca. 74.300 indb. (2013). Den gamle bydels mange bygninger fra 1500-1800 er smukt restaureret, og en del af de imponerende fæstningsværker er bevaret, bl.a. Tour St. Nicolas ved indsejlingen til den gamle havn. En 2960 m lang bro fra 1988 forbinder byen med ferieøen l'Ile de Ré.

Med statslig egnsudviklingsstøtte placerede en række store koncerner i 1960'erne deres produktion i La Rochelle. De fleste af disse koncernfilialer er siden blevet nedlagt; dog fremstilles endnu bl.a. jernbanemateriel af Alsthom. En udbygning af handelshavnen La Pallice har medført en forøget godsomsætning, hovedsagelig import af olie, gødningsstoffer og træ samt eksport af korn. Fiskeriet er gået tilbage. Derimod vokser turismen, herunder lystbådeaktiviteterne. En tysk ubådsbase fra 2. Verdenskrig står ubenyttet. Siden 1970'erne er folketallet gået tilbage, og arbejdsløsheden er høj. I et forsøg på at give La Rochelle fornyet vækst er der blevet etableret et universitet (1993), og byen er blevet knyttet til jernbanenettet med højhastighedstog (1993).

Historie

Byen nævnes første gang i 1000-t. under det latinske navn Rupella. Med sin beliggenhed i landskabet Aunis var byen en del af Eleonora af Aquitaines arv og kom som sådan i den engelske krones besiddelse. Ludvig 8. geninddrog byen i kongeriget i 1224. Udstyret med stærke privilegier konkurrerede La Rochelle med stort held med Bordeaux om regionens vin- og salteksport og blev en meget stor by. 1360-72 var La Rochelle atter i engelsk besiddelse. Borgernes trofasthed over for den franske krone belønnedes med udstrakt selvstyre. Under religionskrigene blev byen protestanternes stærkeste fæstning. Man regner med, at den i 1598 ved Nantesediktets indgåelse havde 25.000 indbyggere; heraf var kun 6-8% katolikker. La Rochelle varetog det protestantiske partis interesser i England. Denne uafhængige politiske linje bragte byen under borgmester og admiral Guitons ledelse på katastrofekurs med Ludvig 13.s regering, især da byen bad England om militær hjælp.

Efter forhandlingernes sammenbrud påbegyndtes 10.8.1627 en belejring. Richelieu lod bl.a. opføre et dige, der spærrede havneindløbet. Efter at 20.000 indbyggere var omkommet af sult, overgav byen sig i oktober 1628. Borgerne mistede deres privilegier, og fæstningen blev fjernet, men religionsfriheden blev ikke antastet. Dog var protestanterne fra nu af i mindretal.

La Rochelle slog sig herefter på handel med Vestindien og Canada og blomstrede atter op. Tilbagekaldelsen af Nantesediktet i 1685 sendte de sidste protestanter i eksil. Byen sygnede hen i anden halvdel af 1700-t. efter kolonikrigene, men efter Den Franske Revolution samledes protestanterne atter i La Rochelle, og denne historiske arv er stadig en del af byens identitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig