Cevennerne, sydfransk bjergområde, der udgør den sydøstlige rand af Centralmassivet. Området er omkring 50 km bredt og 300 km langt. De højeste toppe er Mont Aigoual (1567 m) og Mont Mézenc (1754 m).

Cevennerne danner vandskellet mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Nordvestsiden har tempereret klima, og sydøstsiden et overgangsklima til Middelhavsklima. Oprindelig har der været skov (bøg, ægte kastanje), men hugst og overgræsning har reduceret store områder til hede; der er arbejde i gang for at genskabe skoven. I 1970 oprettedes Parc National des Cevennes på 8480 km2 med et omgivende værneområde på yderligere 2370 km2. I dalene dyrkes især frugt og vin. Turismen er omfattende, og de gamle traditionelle landhuse af granit og skifer er efterspurgte som sommerboliger; om vinteren er der en del skisport.

Cevennerne blev dannet i Karbon (ca. 360-290 mio. år) og består af granit, gnejs og krystallinsk skifer. Kul og en del malme, fx uran, bly og zink udnyttes eller er blevet udnyttet. I Cevennerne har befolkningen til stadighed modsat sig statens og kirkens centraliseringsbestræbelser. Protestantismen fra 1500-t. har overlevet enkelte steder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig