Limagne, frugtbar slette i den nordlige del af Centralmassivet i Frankrig, især anvendt til korndyrkning. Limagne er en nord-syd-gående gravsænkning, ca. 100 km lang og op til 50 km bred, med tertiære sedimenter, som gennemstrømmes af Allier, en biflod til Loire.