Occitanien, det middelalderlige navn på Sydfrankrig, bl.a. Languedoc, Aquitaine og Provence. Mellem 900 og 1200 blev områdets feudalherrer, heriblandt den engelske konge, reelt uafhængige af den franske krone. Languedoc blev underlagt Frankrig ved albigenserkorstogene 1209-29, selvom disse formelt var rettet mod katharers og valdenseres stærkt udbredte kætteri. Aquitaine kom efter Hundredårskrigen 1337-1453 på ny under fransk kontrol, og Provence tilfaldt 1481 Ludvig 11. som arv.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Occitanien kommer af fransk l'Occitanie, af occitan, se occitansk sprog.

Reformationen slog stærkt igennem i Occitanien; valdensere og katharer havde gødet jorden. Under Religionskrigene 1561-98 dannede huguenotterne nærmest deres egen stat med militær, skatteopkrævning og rådsforsamlinger, men Richelieus politik 1624-42 og ophævelsen af Nantesediktet 1685 undertvang dem.

I 1800-t. søgte lokale eliter at genoplive occitansk sprog og kultur som modstand mod den franske nationalstat. Siden 1962 har en occitansk mindretalsbevægelse ønsket dannet en region med delvis selvstyre i Sydfrankrig, Arandalen i Spanien og de vestitalienske alpedale, et område med 13 mio. indbyggere.

Se også occitansk litteratur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig