Sunda, kommune på Færøerne; 1663 indb. (2010). Sunda strækker sig over de nordlige dele af øerne Eysturoy og Streymoy på begge sider af det smalle sund Sundin. I kommunen ligger 10 bygder, hvoraf Oyri-Oyrarbakki-Norðskáli, som er en næsten sammenhængende bebyggelse på Eysturoy-siden, har 501 indb.

Kommunen blev dannet i 2005 ved sammenlægning af de tidligere småkommuner Gjógv, Haldarsvík, Saksun, Hvalvík, Hósvík og Sunda. Her findes småindustrier med forarbejdning af rejer, hjertemusling samt opdræt af ørred og laks. En bro forbinder de adskilte dele af kommunen, og der er livlig pendlertrafik til Tórshavn på det sydlige Streymoy.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig