Faktaboks

Ernst Løffler

Ernst Conrad Abildgaard Løffler

Født
28. februar 1835
Død
30. juli 1911

Ernst Løffler var en dansk geograf, som var landets første professor i geografi. Udnævnelsen ved Københavns Universitet i 1888 skete efter en ihærdig kamp for at få geografi anerkendt som et fag med egen berettigelse og identitet.

For Løffler var geografi en naturvidenskab, der studerede Jorden som en helhed; han disputerede med et geomorfologisk arbejde, men lagde vægt på, at mennesket var en del af geografiens emnekreds, og at studiet af naturforholdene skulle relateres til mennesker. Han gav dansk geografi den orientering mod Frankrig og Tyskland, som blev fulgt af hans efterfølger, H.P. Steensby.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig