Karl Ritter, 1779-1859, tysk geograf, der sammen med A. von Humboldt skabte den moderne geografi. Karl Ritter beskæftigede sig oprindelig mest med historie, men nåede efterhånden frem til, at geografi som en slags "Jordens fysiologi og sammenlignende anatomi" er det grundlæggende mønster, på hvilket den menneskelige kultur og historie udvikler sig. Ritters hovedværker er Einleitung zur allgemeinen vergleichenden Geographie (1852) og Die Erdkunde im Verhältnis zur Natur und zur Geschichte des Menschen (1822-59). Ritters forelæsninger ved Berlins universitet var meget besøgte og blev senere udgivet.