ø

ø, landområde, der er omgivet af vand på alle sider; i Danmark er en ø desuden defineret som et areal på mere end 100 m². En særlig type er flodøer og øer i deltaer. Skelnen mellem øer og kontinenter er ikke baseret på teoretiske overvejelser; traditionelt opfattes Grønland (2,17 mio. km²) som den største ø, og Australien (7,68 mio. km²) som det mindste kontinent.

Kystnære øer ligger oftest på kontinentalsoklen og er dannet ved hævninger og sænkninger samt som aflejringer. De fleste oceaniske øer er vulkanske; mange ligger i kæder, som afspejler jordskorpens brudlinjer (sepladetektonik) eller dybereliggende hot spots.

Mange øer ligger afsides, og samfundene har kunnet udvikle særlige former; selv i globaliseringens tidsalder findes der øsamfund, som er meget isolerede.

Danmark har 1419 øer, hvoraf 443 er navngivne og 78 er beboede. 27 af disse er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Småøer, stiftet 1974, hvor man samarbejder om fælles øproblemer som færgefart, vandforsyning, nødberedskab, skolebetjening m.m.