humanistisk geografi

Humanistisk geografi, retning inden for kulturgeografien, som understreger betydningen af menneskelig bevidsthed og handling. Retningen voksede frem i 1970'erne og var en del af tidens opgør med positivismen. Inspirationen blev søgt i humanistisk filosofi, især fænomenologien og eksistentialismen, og menneskers betydnings- og værdisystemer stod i centrum for bestræbelserne. Bl.a. studerede man den sociale konstruktion af steder, rum og landskaber og menneskers oplevelse af disse. Senere er den humanistiske geografi mere eller mindre blevet opslugt af en generel interesse for kulturstudier i geografien, og retningen er blevet drejet mod tankegange som postmodernisme og postkolonialisme.

Humanistisk geografi var især et angelsaksisk fænomen og havde kun svagt gennemslag i Danmark. I løbet af 1980'erne og 1990'erne blev en del af de humanistiske elementer dog inddraget i en ny kultur- og socialgeografi.