Hungersnød. Sahelbæltet syd for Sahara blev i 1960'erne kendt for udbredt hungersnød i forbindelse med flere års tørke. Området har en stor befolkning set i forhold til det overudnyttede naturgrundlag og den usikre nedbør. Billedet er fra en Røde Kors-maduddeling i 1984 i Tchad, hvor en langvarig borgerkrig skærpede forsyningsproblemerne.

.

Hungersnød, alvorlig fødevaremangel, der rammer en større befolkning i et område. Hungersnød kendes gennem hele historien og fra næsten alle områder. Der findes beretninger om hungersnød i de gamle kulturer i Indien, Egypten, Kina, Grækenland og Rom. I middelalderen indtraf der ofte hungersnød i Europa; bl.a. betød de dårligt udviklede transportforhold, at hungersnød kunne opstå helt lokalt. Den landbrugsmæssige og den generelle teknologiske udvikling har siden betydet, at mangel på fødevarer er blevet mindre hyppig uden dog at være forsvundet.

Årsagerne til hungersnød kan være naturskabte: tørke, oversvømmelse, plantesygdomme eller skadedyrsangreb, men er i moderne tid oftere menneskeskabte: krige og borgerkrige eller fejlslagne politiske programmer. Den store hungersnød i Irland 1846-51 opstod som følge af skimmelangreb på kartofler og førte til mere end 1 mio. dødsfald, mens yderligere 1,6 mio. irere emigrerede — især til USA. Svigtende kartoffelhøst har også andre steder ført til hungersnød og var bl.a. en af årsagerne bag de store emigrationer fra Polen til Nord- og Sydamerika i 1800-t.

Krige har mange gange ført til hungersnød, og fra anden halvdel af 1900-t. har egentlig hungersnød især optrådt i denne sammenhæng. Under 2. Verdenskrig oplevede bl.a. Holland hungersnød i områder, der blev afskåret fra omverdenen, hvilket kostede mange menneskeliv. Senere har borgerkrige i Jugoslavien og flere afrikanske stater (Etiopien, Sudan, Rwanda og Burundi) ført til alvorlig fødevaremangel. En af de alvorlige følger i vor tid er flytning fra land til by, som medfører yderligere fald i fødevareproduktionen og skaber slumproblemer i byerne.

I begyndelsen af 2000-t. råder det internationale samfund over et stort og ganske effektivt apparat til at imødegå hungersnød. FN's World Food Programme, Røde Kors og en lang række andre nationale og internationale organisationer har betydelig kapacitet til at sende fødevarenødhjælp til udsatte områder. Hvis der ikke er mulighed for at uddele fødevarer, før folk begynder at forlade deres hjem, samles de hungerramte almindeligvis i lejre, hvor uddelingen af mad kan ske. En vigtig negativ konsekvens af denne type hjælp er dog, at den lokale fødevareproduktion går i stå. Bl.a. derfor administrerer FAO (FN's landbrugs- og fødevareorganisation) et omfattende overvågningssystem, som systematisk indsamler data om den kommende fødevareproduktion, bl.a. høstprognoser.

Asien var tidligere det kontinent, hvor hungersnød hyppigst opstod, og da ofte i store, tætbefolkede områder. Asien har dog oplevet en stor forøgelse i fødevareproduktionen, også målt pr. indbygger, hvilket sammen med forøget politisk stabilitet har ført til en overvejende god forsyningssituation. Derimod hærger hungersnød fortsat i Afrikas uroligste områder, og uro og borgerkrige sammen med tørke og overudnyttelse af marginal landbrugsjord betyder, at udsigterne her ikke er gunstige. Se også underernæring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig